Klokkebøje, dine rene toner

hører jeg nu årets sidste gang;

men i vintrens mørke mig forsoner

mindet om din lyse sommersang.

 

Klokkebøje, lys og let du lyder

i en sommerbrise s kruste vand;

trofast på din plads du stedse flyder,

er en ven af hver en havets mand.

 

Klokkebøje, malmrøst og du ejer,

når du rammes hårdt af bølgens kam.

Hvert et skib, som nærmer sig, du prajer:

Sømand, tag nu vare på dit kram.

 

Klokkebøje, når vi atter mødes,

is er brudt, og det forlængst er vår,

du fortæller, sommer skal du fødes,

og om årets sejlerglæde spår.

 

Klokkebøje, engang vil du ringe

for min sjæl - mit støv du ringer fred.

Hver en søn af havet vil du bringe

hilsen til hans sidste hvilested.

 

Oprindelsen til Rudkøbing Sømandsforenings slagsang skal vi finde i Randers. Rundt om i landets sejlklubber er der altid blevet sunget bravt.

I 1950 skrev de aktive medlemmer af Randers Sejlklub, ingeniør Chr. Bach og værkfører Charles Normann, født 1914, denne vise. Dette er blot een af deres mange viser, for det meste til brug i sejlklubben.

I Slutningen af 50'erne er Charles Normann på besøg hos sin bror, restauratør Gert Normann, Hotel Skandinavien i Rudkøbing. De sidder i muntert lag, da byens havnefoged Emil Gotfredsen og fuldmægtig Erik Rasmussen kommer ind. De er begge medlemmer af Rudkøbing Sømandsforenings bestyrelse. Da de hører Charles Normann synge sin vise om Klokkebøjen, bliver de straks begejstrede og får på stedet tilladelse til at benytte sangen ved deres forenings sammenkomster. Siden er visen blevet sunget ved alle Sømandsforningens fester og arrangementer. Sangen er i øvrigt udgivet af Jac. Boesens Musikforlag og udkommet på grammofonplade, indspillet af Bror Kalles Kapel.

Fra bogen: "Langeland synger" med tilladelse af: Ella Theodorsen og Jens Kortemann Jauch